Tunesiens børnereportere

Børn har også ret til at stille spørgsmål og fortælle (sande) historier

Sådan hjælper Børnenes U-landskalender

Årets organisation IMS uddanner tunesiske børn som børnereportere. Børnene lærer at lave nyheder fra deres egen by.  De lærer også, hvordan man kan finde ud af, om nyheder er sande eller falske. De får hjælp til at lave deres egne aviser eller radio og tv på nettet.

Det giver børnene en stemme. For alle har ret at sige, hvad de mener.  

Børnereportere fortæller vigtige historier

En børnereporter opdagede, at der var en pige, som protesterede mod, at palmerne tæt på hendes hjem blev brændt af

Pigen hed Yasmin, og hun var 12 år. Hun forstod ikke, hvorfor der ikke blev passet bedre på naturen

Børnereporteren stillede spørgsmål og fortalte Yasmins historie videre. Når børnereportere fortæller historier, kommer de på sociale medier, i radioen eller på tv

Yasmin blev inviteret ind på den lokale radiostation. Her talte hun om problemerne med forurening og klimaforandringer

På den måde hørte mange mennesker om, hvad der var sket. Og de voksne blev nødt til at lytte

Se Yasmin fortælle sin historie her

Hvad er en børnereporter og hvorfor er de vigtige?

En børnereporter er en slags journalist. Journalister skal lede efter sandheden, når de fortæller historier. Der er masser af rygter og falske nyheder f.eks. på YouTube. Nogle mennesker siger og skriver hvad som helst. Også løgn. Det må en journalist eller en børnereporter ikke.

Børnereporterne hjælper folk med at fortælle om dét, de synes, er vigtigt.


Nu er han 17 år. Han laver stadig journalistik

Her er Youssef. Han har været i lære som børnereporter

”Journalistik er vigtigt. For man kan ikke tro på alt, hvad man hører og ser. En god journalist stiller vigtige spørgsmål og fortæller rigtige nyheder.” - Youssef, 17 år

I Tunesien er der mange steder, hvor der ikke er nyheder og journalister. Så ved folk ikke, hvad der sker i deres by

Der er heller ikke nyheder, som handler om børn. Eller hvor børn får lov til at fortælle

Det laver Børnenes U-landskalender om på

Nogle steder er det farligt at sige sandheden

I Danmark har vi demokrati, og derfor kan de fleste sige, hvad de vil, uden at komme i problemer. Men nogle steder i verden kan man ikke bare sige sin mening, uden at dem, der leder landet, bliver sure. De værste steder kalder man for diktaturer. Her er det én person - en diktator - som bestemmer det hele.   


I mange år havde Tunesien en diktator...

...men så gik tuneserne på gaden og protesterede, og journalisterne skrev historier om det

På den måde forsvandt diktatoren. Så blev det nemmere at stille spørgsmål og fortælle historier - både for journalisterne og for befolkningen

Retten til at stille spørgsmål og sige, hvad man mener, er en vigtig del af et demokrati

Tunesien får mange flere børnereportere

Pengene fra Børnenes U-landskalender går til, at flere børn i Tunesien bliver uddannet til børnereportere og bliver lige så dygtige som Emna. Så kan de fortælle nyheder og historier om, hvordan andre lever. Også fra steder, man ellers ikke hører om.  Både til børn og voksne.


Børn fortæller børns historier – og voksne lytter

Tunesiens børnereportere fortæller om ting, som de synes er vigtige i deres by. Nyhederne kan handle om skolen, om forurening, om fattige børn eller om andre ting, som måske skal laves om.

De to tidligere børnereportere Youssef og Emna har lavet historierne om tre tunesiske børn, som du kan finde et andet sted her på hjemmesiden.


Filmene om Tunesiens Børn viser, hvor forskellige liv tunesiske børn lever

Nogle få har mange penge og ting, mens mange andre ikke har særlig meget

Det er en vigtig del af en journalists arbejde at vise hele samfundet og tale med alle - uanset om de er rige eller fattige

Se, hvordan de to tidligere børnereportere Emna og Youssef, arbejder

Der er mange steder uden nyheder i Tunesien. Altså steder, hvor der ikke er journalister til at fortælle, hvad der sker i området. På nettet er der ingen nyheder fra stederne, og der er ikke radiostationer eller tv. Den slags steder kaldes for ”nyhedsørkener”. IMS og tunesiske journalister hjælper med at uddanne nye børnereportere i otte “nyhedsørkener” i Tunesien.

Børnereporterne skal følge nogle regler

Børnereporterne har ret til at stille spørgsmål og dele informationer. Men de har også et ansvar:

  • Journalister og børnereportere skal sørge for, at de historier, de fortæller, er sande.
  • Historier, der kan skade eller gøre andre kede af det, skal tjekkes ekstra igennem, inden de fortælles videre.
  • Journalister og børnereportere skal tale med alle dem, der er en del af den historie, de fortæller. Det er også vigtigt, at de taler med dem, der bestemmer.

Der er hele tiden voksne til at sørge for, at børnene får gode råd og hjælp til at følge reglerne.

Først skulle hun spørge drengen og hans forældre, om det var OK at filme.

Emna har øvet sig ved at fortælle om drengen Gaddour, som du kan se et andet sted her på hjemmesiden.

Hun skulle sørge for, at alt, hvad hun fortalte om Gaddour, var sandt.

Så skulle hun forberede spørgsmål og aftale, hvad der skulle fortælles.

Hvad betyder ytringsfrihed?

Måske har du hørt ordet ytringsfrihed før. Det er et svært ord, men det betyder, at alle har ret til at sige deres mening uden at komme i problemer: Voksne og børn, rige og fattige.

Børnereporterne hjælper folk med at fortælle om deres problemer og om dét, de synes, er vigtigt. Om ting, som de mener, skal laves om eller gøres bedre. Nogle gange har dem, der bestemmer (for eksempel politikere), slet ikke lyst til at høre folks meninger. Journalister og børnereportere sørger for, at de får dem at vide alligevel.  


Videoer om Tunesiens børn er lavet af børnereportere

De to tunesiske reportere, Emna og Youssef, er super seje, for de har lavet video og historier om Tunesiens børn til dig  (LINK)

Emna og Youssef er tidligere børnereportere. De har brugt flere år på at lære at optage video og lyd - og få øje på de gode historier.

Nu er Youssuf 17 år og Emna er 16 år, og de er i fuld gang med at arbejde som reportere.

... og det er ikke alle der er vant til at bruge deres stemme....

Emna er en af de tunesiske børnereportere, som har lært at optage video og fortælle historier

I år har hun været med til at lave historierne om Tunesiens børn her på siden​

Forskel på rygter og journalistik


En god journalist undersøger, om historierne nu også kan passe. Og forsøger at tale med alle, som er blandet ind i historien. Det er også vigtigt at tale med dem, der bestemmer. Det kan være en borgmester eller en anden slags politiker.

Hvem kan blive børnereportere?

I Tunesien finder IMS otte byer, hvor der ikke er lokale nyheder i forvejen. Her kan børn, som er fyldt 11 år, blive uddannede som børnereportere.

Børnene får hjælp fra dygtige journalister. Og deres nyheder udkommer i hele området, hvor de bor – enten som aviser, på radio, podcast eller som små videoer på internettet.


"Alle – uanset hvem man er – har ret til at fortælle sin historie"

"Jeg har lært, at vi har ret til frihed, til at stille spørgsmål og til at udtrykke os"

Emna har lært meget af at være børnereporter

"En god journalist kan fortælle sandheden. Eller noget, der er så tæt på sandheden som muligt"

Børnereportere og voksne laver video, podcast, radio og aviser, så otte "nyhedsørkener" forsvinder i Tunesien.

320.000 mennesker kan læse, lytte og se børnereporternes historier.  

Børnereporterne lærer andre om, hvad journalistik er. Om sandt og falsk og retten til at fortælle sin historie og stille spørgsmål.

Sand og god journalistik er vigtig for Tunesiens demokrati.

Sådan er de med til at gøre både deres by og deres land til et bedre sted at bo

Børnereporterne kan være med til at starte en diskussion om, hvordan deres by skal være

Foto, demonstration, 2011: Christopher Furlong/Getty Images

Foto, kvindelig demonstrant, 2011:  Christopher Furlong/Getty Images

Fotos, Yasmin m. skilt, fliser: Amine Mouelhi/Freelance

Resterende fotos: Guri Kærulf Frandsen/IMS

Musik (film om Yasmin): ‘Snake Charmer’ af Caballo (license: https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/3.0/legalcode) // ‘Esquiso’ af Alex Figueira // ‘Children of the spit God’ af Plasticine Cowboy // ‘Duplicate’ af Viscid (license: https://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/4.0/legalcode)